Din kurv

Tøm kurven
0%
Levering:39,00 kr.
Totalpris:0,00 kr.
Opdateret:30-09-2026
Eksperten:Kim Petersen
Læsetid:8 minutter

Den store motionsmaskine guide – Hvilken er den bedste?

At finde den bedste motionsmaskine handler ikke om at finde én maskine, der er bedst for alle – men om at finde den, der passer bedst til dine mål, din krop og den måde, du ønsker at træne på.

Hos Fitnessshoppen har vi hjulpet tusindvis af danskere med at vælge den rette motionsmaskine. Her sammenligner vi de mest populære motionsmaskiner, så du lettere kan vælge den rigtige.

motionsmaskine guide

Fordele og ulemper ved de forskellige motionsmaskiner

Her sammenligner vi fordele og ulemper ved de mest populære motionsmaskiner:

Motionsmaskine Fordele Ulemper
Løbebånd Naturlig løbetræning, høj kalorieforbrænding, mange træningsmuligheder Belaster led mere end de øvrige maskiner og kræver mest gulvplads.
Crosstrainer Helkropstræning, skånsom mod led, høj fedtforbrænding Bevægelsen føles mindre naturlig for nogle brugere.
Motionscykel Komfortabel, meget skånsom, nem at bruge og ideel til genoptræning Træner primært underkroppen og giver lavere kalorieforbrug end andre alternativer.
Spinningcykel Intens træning, høj puls, perfekt til intervaller og kondition Mindre komfortabel ved lange træningspas og højere belastning på kroppen.
Romaskine Træner næsten hele kroppen, høj kalorieforbrænding, kombinerer styrke og kondition Kræver korrekt teknik for at få fuldt udbytte og undgå fejlbelastning.
Stepmaskine Effektiv træning af baller og ben, fylder lidt, høj intensitet Træner næsten kun underkroppen og kan føles ensformig ved længere træning.
Gåbånd Perfekt til hverdagsmotion, fylder lidt, nemt at bruge ved skrivebord eller foran TV Ikke egnet til løbetræning eller højintens træning.

Hvilken motionsmaskine passer til dit mål?

Se hvilken motionsmaskine der passer til dit træningsmål:

Dit mål Anbefalet motionsmaskine Hvorfor?
Vægttab Crosstrainer, romaskine eller løbebånd Aktiverer store muskelgrupper og giver et højt kalorieforbrug.
Bedre kondition Løbebånd, romaskine eller spinningcykel Gør det nemt at træne ved høj intensitet og forbedre kredsløb og kondition.
Skånsom træning Motionscykel eller crosstrainer Belaster knæ, hofter og ankler mindre end løbetræning.
Genoptræning Motionscykel med lav indstigning Giver en kontrolleret bevægelse med lav belastning på led og muskler.
HIIT og intervaltræning Romaskine, spinningcykel eller løbebånd Hurtige intensitets skift giver effektiv konditions- og forbrændingstræning.
Helkropstræning Romaskine eller crosstrainer Træner både over- og underkrop i samme bevægelse.
Minimal plads Foldbart løbebånd, gåbånd, motionscykel eller stepmaskine Fylder relativt lidt, og flere modeller kan nemt opbevares efter brug.
Træning foran TV'et Motionscykel eller gåbånd Rolig og komfortabel træning, der er nem at kombinere med afslapning.
Træning flere gange om ugen Crosstrainer eller motionscykel Skånsom træning gør det muligt at træne ofte uden stor belastning.
Forbedre løbeformen Løbebånd Efterligner naturlig løbetræning og gør det muligt at styre tempo og stigning præcist.

Spinningcykel vs. motionscykel

Spinningcykler og motionscykler ligner hinanden, men passer til forskellige træningsmål. Vælg motionscykel til komfortabel og skånsom træning og spinningcykel til intensiv konditions- og cykeltræning.

  • En motionscykel har fokus på komfort og passer til daglig motion, genoptræning og længere træningspas.
  • En spinningcykel er designet til høj intensitet med stående kørsel og intervaller.

Læs også vores guides: "Guide til valg af motionscykel, et deepdive på vores "bedste motionscykler til hjemmet" eller "de bedste spinningcykler til hjemmet".

Motionscykel vs. crosstrainer

Motionscyklen og crosstraineren er populære til hjemmetræning. Vælg motionscykel til skånsom træning og crosstrainer til helkropstræning og højere kalorieforbrænding.

  • En motionscykel belaster led og muskler minimalt og passer godt til begyndere, seniorer og genoptræning.
  • En crosstrainer aktiverer over- og underkrop og giver alsidig træning og høj kalorieforbrænding.

Bliv klogere i: "Guide til valg af crosstrainer" eller en gennemgang af "de bedste crosstrainers - 3 populære modeller."

Crosstrainer vs. løbebånd

Crosstrainer og løbebånd er effektive til konditionstræning. Crosstraineren giver skånsom helkropstræning, mens løbebåndet er oplagt til gang, løb og forbedring af løbeformen.

  • Løbebåndet efterligner naturlig gang og løb og er oplagt til at forbedre løbeformen eller træne op til et motionsløb.
  • En crosstrainer giver skånsom helkropstræning, hvor arme og ben arbejder samtidig med lavere belastning på knæ og ankler.

Find hjælp til: "Guide til valg af løbebånd" eller se 3 af vores bestsellers "de bedste løbebånd til hjemmebrug."

Stepmaskine vs. løbebånd

Stepmaskine og løbebånd passer til forskellige former for konditionstræning. Stepmaskinen er kompakt og velegnet til korte, intensive træningspas, mens løbebåndet giver mulighed for både gang, jogging og løb.

  • En stepmaskine træner især baller, lår og lægge med en kontinuerlig trappebevægelse.
  • Et løbebånd giver gang, jogging og løb med forskellige hastigheder og stigninger.

Romaskine vs. løbebånd

Romaskine og løbebånd giver effektiv konditionstræning og et højt kalorieforbrug. Romaskinen træner hele kroppen og kombinerer styrke og kondition, mens løbebåndet er bedst til målrettet gang- og løbetræning.

  • Et løbebånd har fokus på ben og kredsløb.
  • Mens en romaskine samtidig træner ryg, skuldre, arme og core.

Læs også: "Guide til valg af romaskine" eller se 3 populære modeller "de bedste romaskiner til hjemmebrug."

Romaskine vs. motionscykel

Valget mellem romaskine og motionscykel afhænger af dit træningsmål. Motionscyklen giver enkel og ledskånende træning, mens romaskinen giver effektiv helkropstræning på kort tid.

  • En motionscykel er komfortabel, skånsom og nem at bruge til daglig motion og længere træningspas.
  • En romaskine stiller større krav til teknikken, men giver effektiv træning af hele kroppen, styrke og kondition.

Hvilken motionsmaskine er den bedste?

Den bedste motionsmaskine afhænger af dine mål, dit træningsniveau og den træningsform, du foretrækker.

  • Til skånsom helkropstræning og høj kalorieforbrænding er crosstraineren et godt valg.
  • Til en kompakt løsning, der er nem at flytte, er et gåbånd oplagt.
  • Til naturlig løbetræning og høj forbrænding er løbebånd oplagt.
  • Til ben og baller er en stepmaskine effektiv.
  • Til styrke og kondition i én maskine er romaskinen oplagt.
  • Til korte, intensive træningspas er spinningcyklen et godt valg.
  • Til komfortabel og ledskånende motion er motionscyklen ideel.

Køb din motionsmaskine hos Fitnessshoppen

Hos Fitnessshoppen hjælper vi dig med at vælge den rette motionsmaskine til hjemmetræning. Vi tilbyder et stort udvalg, hurtig levering på 1-3 dage, 365 dages returret og gratis fragt ved køb over 999 kr.

Ofte stillede spørgsmål om motionsmaskiner

Hvad er den bedste motionsmaskine til vægttab?

Romaskine, crosstrainer og løbebånd er gode valg, fordi de aktiverer store muskelgrupper og giver mulighed for træning med høj intensitet og kalorieforbrænding.

Hvilken motionsmaskine er mest skånsom?

Motionscykel og crosstrainer er blandt de mest skånsomme motionsmaskiner, da træningen foregår uden de gentagne stød, du eksempelvis oplever ved løb.

Hvad er bedst – motionscykel eller crosstrainer?

Vælg en crosstrainer, hvis du ønsker helkropstræning, hvor både arme og ben aktiveres. En motionscykel er et godt valg, hvis du prioriterer en komfortabel siddende træningsposition og lav belastning på leddene.

Er en romaskine bedre end et løbebånd?

Det afhænger af dit træningsmål. En romaskine aktiverer både over- og underkrop, mens et løbebånd er oplagt til dig, der primært ønsker at træne gang, jogging eller løb.

Hvilken motionsmaskine skal jeg vælge som begynder?

Motionscykel og crosstrainer er gode valg til begyndere, fordi intensiteten er nem at tilpasse, og træningsformen generelt er skånsom. Det vigtigste er at vælge en motionsmaskine, du har lyst til at bruge regelmæssigt.

Tilbage til toppen ↑