Din kurv

Tøm kurven
0%
Levering:39,00 kr.
Totalpris:0,00 kr.
Opdateret:30-09-2026
Eksperten:Mikkel Retsloff
Læsetid:6 minutter

Top 10 yogaudstyr til hjemmetræning – Det skal du bruge

Her får du 10 bud på forskellige former for yogaudstyr, der kan gøre din hjemmetræning mere varieret og give nye muligheder for at arbejde med blandt andet mobilitet, balance, styrke og stræk.

Du behøver ikke alle redskaber fra starten. En yogamåtte er et naturligt fundament, mens blokke, stropper, bolde og andre redskaber kan tilføjes efterhånden, alt efter hvordan du ønsker at udvikle din yogapraksis. 

1

Yogamåtte – Fundamentet for din praksis 

En yogamåtte giver et underlag til både stående, siddende og liggende øvelser. Det er derfor det mest oplagte sted at starte, hvis du vil dyrke yoga derhjemme. 

  • Downward dog og stående yogastillinger.
  • Siddende stræk og mobilitetsøvelser.
  • Savasana og andre liggende stillinger.

Læs også guiden: Sådan vælger du den rette yogamåtte
Yogamåtte
Yogablokke
2

Yogablokke – Ekstra støtte og rækkevidde

Yogablokke kan bruges som støtte i forskellige positioner og hjælper med at bringe underlaget tættere på kroppen. De kan derfor være nyttige, når du arbejder med bevægelighed, teknik og positioner.

  • Giver støtte, hvis du ikke kan nå gulvet.
  • Kan bruges i både siddende og stående stillinger.
  • Gør det lettere at tilpasse positioner til dit niveau.
3

Massagebolde – Trykpunktsmassage og balancetræning

Massagebolde er små og nemme at bruge derhjemme. De kan bruges til målrettet trykpunktsmassage og kan samtidig indgå i øvelser, hvor du arbejder med balance og kropskontrol.

  • Målrettet massage af mindre områder.
  • Kan bruges under fødder, ryg og baller.
  • Fylder minimalt og er nemme at opbevare.
Massagebolde
Yogahjul
4

Yogahjul – Mobilitet og stræk

Et yogahjul kan bruges som støtte i stræk og mobilitetsøvelser. Den runde form giver mulighed for at arbejde med forskellige positioner og tilføje et ekstra redskab til din yogapraksis.

  • Støtte til stræk af ryg og bryst.
  • Kan bruges til mobilitetsøvelser.
  • Tilføjer variation til din yogapraksis.
5

Yogastrop – Hjælp til stræk og positioner

En yogastrop fungerer som en forlængelse af armene og kan gøre det lettere at arbejde med positioner, hvor du endnu ikke kan nå hænder eller fødder direkte. Den er især relevant til stræk og bevægelighed.

  • Gør det lettere at nå fødder og ben i stræk.
  • Kan bruges som forlængelse af armene.
  • Velegnet til arbejde med bevægelighed.
Yogastrop
Balance pad
6

Balance pad – Udfordr balance og stabilitet

En balance pad skaber et mere ustabilt underlag og kan bruges til at udfordre balance, stabilitet og kontrol. Den kan også bruges som støtte til fx albuer og knæ, hvis du har brug for et blødere underlag.

  • Udfordrer balance og stabilitet.
  • Giver ekstra polstring til knæ og albuer.
  • Gør øvelser mere udfordrende eller behagelige.
7

Foam roller – Mobilitet og massage efter træningen

En foam roller er et praktisk supplement til din yogatræning, når du vil arbejde med massage og mobilitet. Den kan bruges før eller efter din øvrige træning og er nem at have liggende sammen med dit yogaudstyr.

  • Massage af større muskelområder.
  • Kan bruges før eller efter træningen.
  • Velegnet til mobilitetsarbejde.

Læs også vores guide: Den bedste foam roller | Hvilken passer bedst til mine behov?

Foam roller
Yogasokker
8

Yogasokker – Ekstra greb uden sko

Yogasokker eller skridsikre træningsstrømper giver mulighed for at træne uden almindelige træningssko og samtidig få ekstra greb mod underlaget. De kan være et enkelt supplement til både yoga og andre rolige træningsformer.

  • Giver ekstra greb mod underlaget.
  • Gør det muligt at træne komfortabelt uden sko.
  • Kan eksmepelvis bruges til yoga og pilates.
9

Yoga træningsbold – Core, balance og styrke

En mindre yoga træningsbold på omkring 25 cm i diameter kan både fungere som støtte i passive stillinger og som et aktivt redskab i mere krævende øvelser.

  • Som støtte i en blid hjerteåbner.
  • Mellem lårene i Bridge Pose.
  • Mellem hænderne i Warrior 3 til aktivering af core og skuldre.
Tip: Til yoga giver en let flad bedre stabilitet og former sig bedre efter kroppen.
Yoga træningsbold 25 cm
Træningselastik
10

Træningselastik – Til styrke og aktivering

En træningselastik giver mulighed for at kombinere yoga og mobilitetsarbejde med modstandstræning. Den blandt andet bruges til aktivering og forskellige styrkeøvelser.

  • Aktivering af ben og baller.
  • Ekstra modstand til styrkeøvelser.
  • Kan kombineres med mobilitetsøvelser.
Tip til yoga derhjemme:

Hvis du vil i gang med yoga derhjemme, kan du finde masser af inspiration til din praksis på sociale medier og videoplatforme som YouTube, Pinterest og TikTok. Læs også være guide med: Yoga øvelser for begyndere, der giver dig et simpelt flow bestående af 10 forskellige stillinger. 

Hvilket yogaudstyr skal du vælge?

Du behøver ikke købe alle 10 redskaber. Tag udgangspunkt i den type træning, du gerne vil lave, og byg dit udvalg op derfra.

Til at komme i gang

Start med en yogamåtte. Tilføj eventuelt yogablokke og eventuelt en yogastrop, hvis du ønsker ekstra støtte til positioner og stræk.

Til mobilitet og massage

Se især på redskaber som et yogahjul, massagebolde og en foam roller, hvis du ønsker redskaber med fokus på mobilitet og massage.

Til balance og styrke

En balance pad, lille træningsbold og en form for træningselastik giver flere muligheder for at arbejde med balance, stabilitet og styrke.



Find yogaudstyr til hjemmetræning hos Fitnessshoppen

Hos Fitnessshoppen finder du et stort udvalg af yogaudstyr og træningsudstyr til hjemmet. Uanset om du mangler en yogamåtte til de daglige øvelser, yogablokke til ekstra støtte eller redskaber som træningselastikker og træningsbolde, kan du sammensætte dit udstyr efter din træning og dit niveau.

Vi har gjort det nemt at komme i gang og løbende udvide dit træningsområde derhjemme. Du får hurtig levering på 1-3 dage, 365 dages returret og gratis fragt ved køb over 999 kr.

Ofte stillede spørgsmål om yogaudstyr til hjemmetræning

Hvad skal jeg bruge til yoga derhjemme?

En yogamåtte er et godt udgangspunkt, da den giver dig en fast træningsplads og et behageligt underlag. Herefter kan du supplere med eksempelvis yogablokke, yogastrop, træningselastik eller andre redskaber efter behov.

Hvor meget yogaudstyr har jeg brug for derhjemme?

Du behøver ikke alle typer yogaudstyr for at komme i gang. Start med de redskaber, du forventer at bruge regelmæssigt, og udvid senere dit udvalg i takt med, at din træning udvikler sig.

Hvilket yogaudstyr fylder mindst i hjemmet?

Yogastropper, træningselastikker, yogablokke, yogasokker og massagebolde fylder meget lidt og er nemme at opbevare. De er derfor oplagte, hvis du træner på begrænset plads.

Hvordan kan jeg gøre min yogatræning derhjemme mere varieret?

Du kan kombinere klassiske yogaøvelser med redskaber som yogablokke, yogahjul, balance pad og træningselastikker. Det giver mulighed for at variere øvelserne og arbejde med blandt andet mobilitet, balance, stabilitet og styrke.

Kan jeg bruge mit yogaudstyr til anden hjemmetræning?

Ja. Flere typer yogaudstyr kan også bruges til andre træningsformer. Træningselastikker og træningsbolde kan eksempelvis indgå i styrke- og coretræning, mens foam rollers og massagebolde kan bruges i forbindelse med mobilitet og massage.