TRÆNING PÅ EN CROSSTRAINER
Når du træner intensivt på en crosstrainer kan du godt regne med at få sved på panden og du kan virkeligt brænde nogle kalorier af. Du bruger nemlig hele kroppen når du træner.
En crosstrainer er godt valg til personer som døjer med smerter ved løb. Løb kan nemlig være hårdt for leddene, da du lander ned med flere gang din egen kropsvægt, hver gang du sætter foden ned. Derfor er en crosstrainer også godt til folk under rehabilitering.
CROSSTRAINER – HVAD TRÆNER DET?
Når du bruger en crosstrainer, er fordelen, at du bruger hele kroppen når du træner. I forhold til f.eks. et løbebånd eller en motionscykel, hvor du hovedsageligt bruger benene. Både musklerne i overkroppen og i underkroppen kommer på arbejde når du bruger en crosstrainer. Derfor får du både en cardiotræning og en let styrketræning i én træning. Desuden vil du med en intensiv træning på crosstraineren også forbedre din kondition.
CROSSTRAINER – HVOR LANG TID SKAL MAN TRÆNE?
Når det kommer til kalorieforbrænding, er en crosstrainer lige så god som et løbebånd eller en motionscykel, hvis den bliver brugt korrekt.
Dog er det ofte sådan, at du kan stå på en crosstrainer i længere tid end du kan holde til at løbe. Den længere træningstid kan derfor også føre til en højere kalorieforbrænding.
Hvis du sammenligner med en spadseretur på f.eks. en time, forbrænder man ca. 2-4 gange så mange kalorier på en crosstrainer på den samme tid. Alt afhængigt af indstillingen på din maskine kan du forbrænde op til:
-
450 kalorier i timen ved lav intensitet
-
650 kalorier i timen ved medium intensitet
-
830 kalorier i timen ved høj intensitet
Du kan enten træne i forskellige intervaller, hvor du veksler mellem intensitetsniveauer eller træne ved medium intensitet hele tiden, hvis du kan dette.
TJEK DETTE UD INDEN DU LAVER DIT VALG AF CROSSTRAINER:
For at gøre det nemt for dig når du skal vælge den bedste crosstrainer til hjemmebrug, har vi samlet nogle punkter du bør overveje inden du vælger din nye crosstrainer.
FOR ELLER BAGDREVET SVINGHJUL
Fordrevet eller bagdrevet har betydning for hvor svinghjulet på en crosstrainer er placeret. En bagdrevet har oftere en lidt lavere skridtlængde og giver dig en bevægelse som minder mere om cykling, hvorimod den fordrevet giver dig en bevægelse som minder mere om langrend eller almindeligt løb. Til rehabilitering anbefales en crosstrainer som er bagdrevet, da du ikke skal træde så højt op, for at komme op på den. Du kan læse mere om
forskelle mellem bagdrevet og fordrevet svinghjul her.
SKRIDTLÆNGDE
Den første faktor du bør tage højde for, er skridtlængden. Med udgangspunkt i din højde kan du finde ud af, hvilken skridtlængde der er den mest passende for dig. Er du meget høj, er det særligt vigtigt, at du ikke køber en crosstrainer med en kort skridtlængde. Er du i tvivl, bør du spørge en fagperson til råds.
Du kan læse mere om skridtlængde her.
RAMMEKONSTRUKTION
Ønsker du en crosstrainer, som du kan bruge i mange år fremover, så skal du investere i en crosstrainer med en robust rammekonstruktion. En robust rammekonstruktion hjælper nemlig på maskinens stabilitet, kvalitet og levetid. Desuden skal du altid kigge på maks. brugervægt. Det kan godt betale sig at vælge en der er lidt over din maksimale vægt, hvis du ønsker at den skal holde i mange år fremover.
FUNKTIONER
Moderne og lidt dyrere crosstrainere er typisk fyldt med en masse funktioner. Du bør derfor overveje, hvilke funktioner du ønsker i din crosstrainer. Skal den have en simpel computer, som er nem og lige til, eller skal den være fyldt med træningsprogrammer, så du kan holde motivationen oppe? Desuden skal du også overveje om du vil benytte træningsapps med endnu flere træningsprogrammer.
HÅNDTAG
Det er helt op til dig og din træning, om du vil bruge håndtagene eller ej, men det er en god idé at benytte dem, hvis du vil sikre det højeste kalorieforbrug. I den anledning skal du være opmærksom på, hvorvidt håndtagene er komfortable og nemme at rengøre.
MODSTAND
Når det drejer sig om crosstrainere, så kan man tale om flere forskellige modstandstyper. Der kan være tale om enten magnetisk- eller elektronisk magnetisk modstand, som er de mest almindelige typer. Langt de fleste nyere crosstrainere byder på elektronikmagnetisk modstand, som også er det foretrukne valg blandt forbrugerne.
PRIS
Desuden skal du også være opmærksom på, hvor ofte du ønsker at benytte maskinen, når du f.eks. skal vælge en crosstrainer til hjemmebrug. Skal den bruges hver dag og i langtid, skal du måske investere mere i din crosstrainer. Du skal også være opmærksom på, hvor mange brugere maskinen skal have. Måske du ønsker at investere mere i en solid maskine med en mere teknisk computer, hvor du også kan have brugerprofiler på maskinen så?
DEN BEDSTE CROSSTRAINER TIL HJEMMEBRUG
Er du stadig i tvivl om hvilken crosstrainer du skal vælge og mangler du eksempler på de forskellige typer? Vi har samlet 3 forskellige typer så du kan vælge den helt rette crosstrainer for dig.
DEN SIMPLE CROSSTRAINER
Den helt simple crosstrainer har manuel magnetisk belastning, hvor du drejer på en knap for at vælge modstanden. Oftest er der 8 niveauer at vælge i mellem. De er oftest baghjulsdrevet og har et let svinghjul på under 10 kg. De har en let betjent computer, som kun viser dig de vigtigste data. Desuden behøver de ingen tilslutning af strøm. Denne
Top Sport Crosstrainer er perfekt for dig som ønsker en helt simpel crosstrainer.
LIDT AF DET HELE MODELLEN
Hvis du ønsker en model som kan lidt af det hele, men som ikke er top modellen kan denne
Toorx Crosstrainer, ERX 90 være et bud. Disse typer modeller har oftest motoriseret magnetisk bremsesystem, og derfor mange flere modstandsniveauer. Desuden kan de både være forhjuls eller baghjulsdrevet og har en mere avanceret computer med træningsprogrammer og flere funktioner.
DEN MERE AVANCEREDE CROSSTRAINER
Hvis det er topmodellen du er ude efter, vil du opleve at der ofte er induktionsbremsesystem, samt masser af træningsprogrammer og en avanceret computer. Desuden kan disse crosstrainere også ofte opkobles til træningsapps for mulighed for mange flere træningsprogrammer. F.eks. denne
Kettler Optima 800 Crosstrainer passer ind i denne kategori.
Hos os finder du masser af specifikationer på vores crosstrainere og er der noget du ikke kan finde, kan du altid tjekke produktets vejledning. Det er nemlig vigtigt at du vælger den crosstrainer, som passer til dig og dine behov. Du kan altid ringe til os på telefon
70126126 eller sende os en mail på
info@spsca.dk, hvis du mangler hjælp til hvilken crosstrainer du skal vælge.